Forsikringsbetingelser
Lejer er forpligtet til at sørge for, at alt materiel er forsikret under hele lejeperioden. Denne materielforsikring skal tegnes hos udlejer, medmindre tilsvarende forsikring kan dokumenteres. Præmien andrager op til 10% % af bruttolejen og specificeres særskilt på udlejers fakturaer.
Forsikringen omfatter:
Forsikringen dækker ved brand, tyveri, vand- og hærværksskader, samt anden pludselig opstået skade på det lejede materiel, når materiellet befinder sig på dansk grund. Dog er tab eller beskadigelse af de forsikrede genstande, som skyldes forsætlig handling, grov uagtsomhed eller anden misligholdelse fra lejers side undtaget fra forsikringsdækning, og dækkes derfor fuldt ud af lejer. Yderligere omfatter dækningen den lovpligtige ansvarsforsikring jf. færdselsloven for selvkørende materiel.
Undtagelser:
Forsikringer omfatter ikke nogen former for driftstab, tidstab, avancetab, eller andre indirekte tab, og ej heller skader på lejers eller tredjemands ting, person eller ejendom. Forsikringen dækker ikke lejers transport af materiel, når lejer selv forestår denne.
Alle former for skader på det lejede skal meddeles udlejer straks efter opdagelse. I tilfælde af brand, tyveri, hærværksskader og lign. skal dette straks og indenfor 24 timer efter opdagelse anmeldes til politiet. Det er en forudsætning for forsikringsdækning, at kvittering for anmeldelse til politiet bliver afleveret til udlejer straks efter den er lejer i hænde.
Selvrisiko
Lejer hæfter for selvrisiko ved skader på udlejers materiel med følgende beløb beregnet ud fra reparationsudgiften og det respektive materiels nyværdi:
|
Selvrisikogruppe |
Maskinværdi/kr. |
Selvrisiko/kr |
|
A |
0-20.000 |
5.000 |
|
B |
20.001-60.000 |
10.000 |
|
C |
60.001-100.000 |
12.000 |
|
D |
100.001-200.000 |
16.000 |
|
E |
200.001-350.000 |
20.000 |
|
F |
350.001-500.000 |
25.000 |
|
G |
500.001-og derover |
30.000 |
|
Skur- og øvrigt |
Uanset nyværdi |
20.000 |